Fuld info om værelset
Beskrivelse
Da vores nuværende roommate fraflytter sit værelse, søger vi nu en ny person til at overtage det, fra 1/7, andet kan dog aftales. Lejligheden er nybygget og stod klar til indflytning juni 2019, hvor vi overtog den.
Der er tale om en lejlighed på 99m2 med 3 værelser på hhv. 9, 11, og 11m2. Du vil få værelset på 9m2. Værelset har har et skab, men plads til ekstra reol eller lign. Obs. værelset er umøbleret udover lys og et ur.
Lejligheden har en dejlig stor sydvendt altan og et stort køkken-alrum. Desuden er der et rummeligt badeværelse samt et mindre depotrum. Lejligheden er også udstyret med opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler!
Du kommer til at have fri adgang til alle disse ting samt godt og hyggeligt selskab.
Hele herligheden kan du få til bare 3600 kr./pr. måned, hvilket dækker husleje, derudover ligger aconto på ca. 500 kr./måned.
Lejligheden ligger blot 400m fra SDU og tæt på UCL. Ligeledes er der flere indkøbsmuligheder med alt fra Netto 50m væk til Bilka og Rosengårdscentret et stenkast herfra. Cykelturen til Odense centrum er på 10-15 min. afhængigt af kondition ;).
Du kommer til at bo sammen med Sofus (23 år) og jeg, Malte (25).
Sofus læser på SDU og arbejder med sin egen virksomhed, udover det så træner han også eller hygger med vennerne.
Jeg selv er netop nyuddannet Data Scientist. I min fritid arbejder jeg på Flammen, løber og træner. Jeg elsker desuden at lave mad, som du helt sikkert vil nyde godt af!
Vi sætter pris på en hyggelig stund over en øl eller to, men respekterer også en lukket, hvis man har travlt osv.
Vi forventer desuden af dig, at du rydder op efter dig selv på fællesarealerne, men ellers tager vi ikke tingene så tungt.