Kollektivet Charlie
Gentofte
Beskrivelse
Kollektivet Charlie søger ny kvindelig bofælle pr. 1/4-2017. Kollektivet Charlie er beliggende i en stor, velholdt villa, centralt beliggende i Gentofte, og kun 10-15 min på cykel fra Østerbro. Kollektivet huser 4 mænd, 1 kvinde, samt en mandlig fremlejer, i alderen 25-38 år. Vi har en bred pallette af interesser, og er til dagligt beskæftiget med dyr og natur, universets mindste bestanddele, pædagogik og psykologi, kunst og skriverier, samt hvordan man laver ost og yoghurt. Vi er et kollektiv der nyder at spise sammen næsten dagligt, og holder af at komme hinanden ved. Vi laver tit ting i fællesskab, men der er samtidig plads til at man kan trække sig tilbage til sit værelse når man føler for det. Fællesarealerne inkluderer en stor stue med brændeovn, tvstue, gæsteværelse, værksted, og en sauna. Derudover har vi en dejlig have og en skøn terrasse, der indbyder til rødvin og god mad på de lange sommeraftener. En gang om måneden holder vi husmøde og der er arbejdsdag ca. hver 1½ måned, hvor vi renoverer/laver nye projekter på huset. Når man flytter ind køber man en andel i andelsforeningen på 25.000kr, som tilbagebetales ved udflytning. De månedlige udgifter er på 4500 kr. (inkl. husleje, avis, forsikring, telefon, internet, rengøring, el, vand, og varme), og dertil kommer fælles madudgifter for ca. 1800 kr. Så hvis du er parat til at blive en del af et kollektiv med højt til loftet og tage del i alle dets fornøjelser og pligter, så skriv en ansøgning til til kollektivetcharlie@gmail.com senest fredag d. 17/02-2017. Skriv lidt om dig selv, hvorfor du kunne tænke dig at bo i kollektiv og hvad du forventer af livet i et kollektiv. Vi sender svar på ansøgningerne d. 19/2 og samtaler i ugen lige efter (uge 😎. Mange hilsner fra Charlierne Asbjørn, Anna, Esben, Jack, Jacob og Jacob Billeder kan ses her: https://www.dropbox.com/sh/eg6mexw7tv75so0/AACzSVAjnnp-depynhBI3C85a?dl=0
Fuld info om værelset
- Husleje
- kr. 4.500
- Depositum
- 25.000
- Værelser
- 1
- Indflytning
- Straks
Du kontakter udlejeren direkte via Facebook, en Facebook-konto kræves for at kontakte udlejeren.